SEAS El-Museum

Museet er beliggende i kælderen ved SEAS-NVE's bygninger i Haslev.

Du kan opleve en samling af el-materiel fra de sidste 100 år, samt teknisk litteratur, tidsskrifter, kataloger m.v. fra samme periode

SEAS-NVE og mange andre elselskaber blev stiftet i begyndelsen af århundredet, og siden da har anvendelsen af elektricitet gennemgået en rivende udvikling.

På SEAS-NVE El-museum kan man følge denne meget interessante udvikling gennem en omfattende samling af mange slags el materiel.
Man har mulighed for at gense sin barndoms køkkenudstyr, radioer, fjernsyn, varmeovne, lamper o.s.v.

Museet rummer også mange gamle måleinstrumenter samt en stor samling tekniske tidsskrifter fra perioden.

Alle er velkomne til at besøge museet, hvor der er gratis entré.