VisitDenmark

Havkajaktur ved Båring Vig

Prøv en sjov 2,5- timers udflugt i havkajak i skønne Båring Vig med en helt fantastisk udsigt!

Kajakturen går mod Varbjerg eller Røjle Klint, alt efter vejr og vind. Vil I prøve at se marsvin eller sæler, så har I gode chancer for det på turen.

Turen er både for øvede og begyndere. I bliver instrueret i de mest basale roteknikker samt sikkerhed til havs, så I behøver ingen forudgående erfaringer med at ro. Det er en forudsætning, at I kan svømme mindst 200 meter.

Hvornår

Søndag 9., 16. og 30. maj samt 6. juni kl. 10-12.30

Tirsdage fra 15. juni til og med 3. august kl. 10-12.30

Mødested: P-pladsen for enden af Rigelvej ved Vejlby Fed Camping

Pris: DKK 300,- per voksen, DKK 200,- per barn til og med 12 år i følge med voksen

Praktiske oplysninger

Forudsætning for deltagelse i turen er, at du kan svømme min. 200 meter.

Turen ledes af Nikolaj fra Strandlykken. Han er uddannet instruktør og er klar til at hjælpe jer alle til at få en god tur!

Vi medbringer: Kajakker, pagajer, svømmeveste og godt humør.

Du medbringer: Praktisk tøj, der godt må blive vådt, og masser af godt humør.

 Der er toilet til rådighed ved mødestedet.