Samsø Bær

Med favnen fuld af bær og maven fuld af solskin laver Samsø Bær lækre marmelader, rapsolie, snapse og safte af alt det bedste fra Samsøs marker, træer og buske. Det er samsk sommersmag – simpelt og lige til!

Siden 2001 har Samsø Bær lavet produkter af frugter, bær, nødder og blomster fra Samsøs marker, træer og buske. I dag spænder sortimentet over adskillige likørsnapse, kryddersnapse, marmelader, en koldpresset rapsolie og de populære drikkeklare safte, som du kan købe i øens butikker, restauranter og på færgerne.

Samsø Bær har også egen webshop, så du nemt kan forlænge smagen af sommeren på Samsø.

Rundvisninger

I 2020 er der, grundet Covid-19, ingen guidede rundvisninger hos Samsø Bær. 

Der er i stedet åbent i showroomet, hvor du kan se en lille udstilling om produktionen, købe varer og få en smagsprøve eller to.

Foreløbigt er der åbnet fra maj til september:
Onsdag kl. 13-15
Lørdag kl. 13-15