Rundvisning på Herlufsholm

Foto: Destination SydkystDanmark
Attraktioner
Slotte og herregårde
Adresse

Herlufsholm Alle 182

4700 Næstved

På Herlufsholm vil eleverne Mads Pallisgaard, Simon Grøndal Hansen, Thorvald Einarsson Hansen og Mette Foldager Donstrup bruge sommeren på at vise deres skole frem for turister og andre nysgerrige sjæle. Og de glæder sig til at få besøg.

Historiske bygninger i skønne omgivelser 

Rundvisningen på Herlufsholm skole og gods vil byde på bekendtskab med de gamle klosterbygninger, der vidner om liv og aktivitet helt tilbage til den tidlige middelalder. Mads og Anna bruger klostergårdens særlige atmosfære til at fortælle om Herlufsholm historie og udviklingen helt fra grundlæggelsen af et Benediktinerkloster i 1135 til overdragelser af godset fra Kong Frederik den 2. tilAdmiral Herluf Trolle i 1560 og oprettelsen af skolen i 1565. Rundvisningen byder også indenfor i mange af de nyere bygninger, der i dag rummer landets største kostskole. Herlufsholm har udviklet sig meget i årenes løb, men har altid nydt godt af den skønne beliggenhed tæt på skov og å. Faktisk havde de dejlige omgivelser så stor effekt, at de lokale allerede i middelalderen brugte navnet "skovkloster" om området. 

En moderne skole med gamle traditioner

De 4 elever fortæller om de fortællinger, der oftest knyttes til skolen og det traditionsprægede liv som elev på Herlufsholm. Herlufsholm er i dag en moderne skole med elever og lærere fra hele verden, men på grund af skolens lange historier og mange traditioner er skolen omgivet af en vis mystik. Rundvisningen af skolens elever giver god mulighed for at opleve Herlufsholm fra elevernes eget perspektiv og få et autentisk indtryk af, hvordan hverdagen er på skolen. Mads, Simon, Thorvald og Mette kan både fortælle om lokalhistorie, traditioner og hverdagslivet på skolen Danmarks største kostskole. 

 

Praktisk

Rundvisningerne arrangeres i samarbejde med Næstved Turistforening. 

Billetterne koster 50 kr., som betales direkte til rundviserne på mobilpay eller kontant. Mobilpay foretrækkes. 

Det er ikke nødvendigt at booke plads på forhånd. 

Rundvisningerne i 2020 er hver onsdag kl. 13.00 og 16.00 i perioden 1. juli til 5. august og begynder ved Herlufsholm Kirke.  

Adresse

Herlufsholm Alle 182

4700 Næstved

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Destination SydkystDanmark