Rønde By

Rønde - Byen på toppen i smukke omgivelser

Foto: Destination Djursland
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Rønde er en handelsby med specialforretninger og gode supermarkeder og restauranter. I løbet af året er der mange forskellige aktiviteter i bybilledet.
Adresse

Rønde By

8410 Rønde

Rønde - en levende handelsby på toppen

I sommermånederne er der f.eks. kræmmermarked og Open by night. I september er der ”Stafet for livet” i byparken – et stort arrangement med musik, underholdning, stafet m.m. til støtte for Kræftens Bekæmpelse. Bag handelsgaden er der en smuk bypark med en stor naturlegeplads, hvor familien kan puste ud efter en tur i byens forretninger.

Byen ligger ved porten til Nationalpark Mols Bjerge, med udsigt til Kalø Vig og Mols Bjerge. Kalø Slotsruin ligger kun 2 km fra Rønde centrum og er et yndet besøgssted året rundt for både lokale og turister. Slottet blev anlagt på en øde ø i Kalø Vig, som blev forbundet med fastlandet via en kunstig dæmning. Endnu i dag er dæmningen en del af den ca. 1,5 km lange vej ud til ruinen. På parkeringspladsen, ved vejen ud til ruinen, samles veteranbiler fra hele landet hver tirsdag eftermiddag. Pladsen er desuden året rundt startsted for mange aktiviteter og vandringer i de nærliggende skove. Skovene er rige på fortidsminder, som repræsenterer hele perioden fra stenalderen til historisk tid.

Byen ligger centralt på Djursland med gode busforbindelser til blandt andet Grenaa, Aarhus, Randers og Ebeltoft.

Adresse

Rønde By

8410 Rønde

Facilities

Bydel

Aktivitetsmuligheder for børn

Borde/Bænke

Kiosk

Restaurant/Cafe

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Djursland