Ringsted Bibliotek og Borgerservice

Ringsted Bibliotek og Borgerservice

Ringsted Bibliotek og Borgerservice har en betjent åbningstid, hvor man kan få hjælp fra bibliotekarer og borgerservicemedarbejdere.
Ringsted Bibliotek har ansvaret for at drive og udvikle et alsidigt, moderne og effektivt folkebibliotek, primært med udgangspunkt i brugernes behov og en public service-forpligtelse. Man kan gå på internet på bibliotekets pc'er - eller medbringe sin egen.

På biblioteket kan man aflevere, låne eller afhente reserverede materialer, læse aviser og tidsskrifter, bruge printeren, samt benytte bibliotekets kvik pc. Bibliotekets trådløse netværk (som hedder ringstedbib) står også til rådighed. Børnehaver, dagplejere og familier kan bruge børnebiblioteket til leg, hygge og læsning. Det øvrige biblioteksrum kan man bruge som studieplads eller møderum. Uden for den betjente åbningstid er der Åbent Bibliotek, som man får adgang til med et kort og en kode. For at bruge Åbent Bibliotek skal man være fyldt 15 år og oprettet som låner. Biblioteket er videoovervåget. Det sker både af hensyn til borgernes tryghed, og for at undgå tyveri og hærværk. Når biblioteket lukker, varsles det via et højtalerudkald.

Biblioteket er et godt sted at hente hjælp, og du kan booke en bibliotekar.

Der er salg af billletter til arrangementer i hele DK via Billetnet og SJ-Billetten.