PONY

Idéen bag PONY på Vesterbro i København er en simpel tilgang til den gode madoplevelse og et prisniveau, der får dig lyst til at komme igen.

Da bornholmer-kæledæggen Kadeau flyttede til København, åbnede de i første omgang på Vesterbrogade 135. De fandt dog hurtigt ud af, at de små, hyggelige lokaler var for små til deres store gastronomiske armbevægelser.

Derfor sadlede Kadeau om, flyttede til Christianshavn og gav dermed plads til en bistro-lillebror, PONY.

På PONY er det hele lidt mere simpelt end på Michelin-restauranten Kadeau. Retterne er enklere, vinkortet lidt mindre og priserne lavere, men der er ikke gået på kompromis med hverken råvarer eller smag.

Menuen skifter jævnligt efter sæsonen, så du kan komme forbi, så ofte du vil og spise en enkelt ret eller et Ponyspark, PONYs fire-retters menu.