Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland

Foto: VisitNordsjælland
Attraktioner
Naturområder
Adresse

3400 Hillerød

Contact

E-post:jma@parforce.dk

Telefon:4196 3642

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er UNESCO-verdensarv

Nordsjællands skove er ikke bare dejlig natur til rekreativ udfoldelse – de er enestående kulturlandskaber, som i 2015 blev optaget på UNESCO-verdensarvlisten. Store Dyrehave, Gribskov og Jægersborg Dyrehave er nemlig indrettet som scene for det vældige skuespil, der udfoldede sig når den enevældige og magtfulde konge dyrkede sin foretrukne jagtform: Parforcejagten.

Christian d. 5.s landskabsdesign – lidt baggrundshistorie

Det var kong Christian den. 5. der fra 1670 og frem omdannede de kongelige nordsjællandske jagtmarker til et fuldendt parforcejagtsystem med inspiration fra den franske solkonge Ludvig den 14.s hof. Landskabet blev udformet med snorlige skovveje i et mønster af stjerner, omgivet af kvadrater, som i en barokhave. Der var således tale om en storslået iscenesættelse af den enevældige konges magt over naturen. Parforcejagt handlede ikke om at skaffe kød på bordet, men var et stort anlagt show, som skulle vise kongens magt og pragt. Mens kongen og hans gæster ventede et centralt sted i skoven, drev ryttere og hunde en prægtig udvalgt kronhjort til udmattelse, hvorefter kongen fik æren af at dræbe dyret med det lille jagtsværd, hirschfængeren. Læs mere om selve parforcejagten her

Hvorfor UNESCO-verdensarv?

UNESCO-komiteen begrunder bl.a. sin udnævnelse af Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland til verdensarv med, at landskabet er ”et usædvanligt og velbevaret eksempel på hvordan den europæiske baroks værdier blev omsat i design af naturen.”

Hvordan kan du opleve Parforcejagtlandskabet i dag?

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland består af offentlige skove, som det er tilladt at færdes i. Skovene har hver deres karakter, og du kan opleve dem til fods, på cykel eller til hest.

Vandring
Gribskov er Danmarks største gamle skov. Her kan du opleve majestætiske kæmpeege, som har oplevet århundreders skiften, et rigt dyre- og fugleliv og masser af spændende kulturspor. Hvad enten du er til en rolig, fredfyldt gåtur eller hiking i dyb skov, kan du finde gode vandreruter i Gribskov.

Fire foldere dækker skoven og viser afmærkede ruter, stier og skovveje. Du kan også finde oplysning om parkering, primitiv overnatning, bålpladser, fugletårne m.m.

Download som pdf her:

I Store Dyrehave får du en tydelig fornemmelse af parforcejagtsystemets geometri, med de mange grusveje som mødes i ”stjernen”, og gennemskærer skoven på kryds og tværs. Den er en god skov at vandre eller løbe i, med flere afmærkede ruter. Find dem i folderen Store Dyrehave.

Download som pdf her:

Cykling
Det er oplagt at opleve parforcejagtlandskabet på cykel. De mange veje på kryds og tværs, hvoraf langt de fleste er lukket for biler, indbyder til en god cykeltur for dig og din familie. Er du mere til mountainbike, er der også fine muligheder.

I Gribskov kan du følge Parforce Cykelrute 105, der er markeret med blå skilte. Ruten starter ved Frederiksborg Slot i Hillerød og går via de gamle parforcejagtveje dybt ind i Gribskov.  

For at opleve Store Dyrehave på cykel kan du følge Parforce Cykelrute 110, der udgår fra Frederiksborg Slot. Ruten er markeret med blå skilte, og går fra slottet via veje og stier til Store Dyrehave og tilbage til Frederiksborg.

Er du mere til mountainbike, fart over feltet og rå stier, har Store Dyrehave et af landets bedste mountainbike-spor på ca. 20 km. rundt i terrænet. Læs mere om MTB-spor i Store Dyrehave

Ridning
Parforcejagtlandskabet, det historiske, kongelige jagtlandskab, opleves måske allermest autentisk på hesteryg. Nyd den smukke, varierede natur og spændende kulturspor ad gode ridestier med masser af hyggelige rastepladser undervejs. Vælg mellem dagsture eller 3-dags turen på ca. 75 km. Læs mere om rideruter i Parforcejagtlandskabet 

Hvem varetager kulturarven?

UNESCO verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland beskyttes, udvikles og formidles i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, seks nordsjællandske kommuner og tre museer. Læs mere her

Europas fantastiske UNESCO verdensarv

Har du lyst til at se mere UNESCO verdensarv? Find inspiration på den nye rejseportal World Heritage Journeys, der skal få flere til at besøge Europas enestående kulturarv. Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er et af de steder, der er repræsenteret på den nye hjemmeside.

                                                     

 

Parforcejagt i ørerne - Podcast
Hundeglam, ophidset hestevrinsk og rigtige mænd i tweed. Kom så tæt på den autentiske parforcejagt, som det er muligt i dag. Lyt til en herlig iscenesættelse, indspillet på Klintholm Gods på Møn, på ”Jagttegn” Radio24syv. Ingen dyr kom til skade…


Adresse

3400 Hillerød

Facilities

Afmærkede ruter

Nationalpark

Informationstavle

Dyrehave

Fugletårne

Skov

Bålhus

Vandreruter

Grillplads

Borde og bænke

Shelter

Relaterte produkter

Oppdatert av:
VisitNordsjælland