Østkystens største kræmmermarked - i Lagunen

Foto: VisitAalborg, InfoCenter Hals
Begivenheder
Begivenheder
Stemningsfuldt marked med rækkevis af kræmmerboder, som frister med tilbud indenfor alt fra friske grøntsager og lækre snacks til tøj og legetøj – og med den herligste underholdning fra friluftsscene!  
Adresse

Lagunen 8

9370 Hals

Kontakt

Telefon:+45 51 24 35 07

Mobile:+45 53 53 44 10

Lad dig forføre af alverdens gode tilbud, når Hals Strand Camping afholder Lagunen Kræmmermarked, som er dejligt beliggende mellem strandbyerne Hals og Hou. I højsæsonens sommersol kan du hver lørdag gå på opdagelse i lange rækker af boder, der frister med gode tilbud indenfor alskens lækkerier, grøntsager, tøj og legetøj.

Fristelser og stemningsfuld underholdning med livemusik

I pauserne mellem alle de gode tilbud kan der nydes dejlig livemusik fra en friluftsscene midt på pladsen - og der er selvfølgelig et bredt udvalg af mad og drikke til at stille både sult og tørst. Slå jer ned midt på torvet med en lækker frokost og nyd et af sommerens allerbedste øjeblikke i skøn atmosfære fra de duftende boder og den stemningsfulde musik.

Sælg ud af din funklende gemmer eller dit gode produkt

Har du et rigtigt godt produkt, du vil sælge - eller er det tid til at rydde op i din gemmer, og synes du, at andre skal have tilbuddet om at købe dine fine ting, kan du leje en standplads på det store kræmmermarked.

Standene koster kr. 110 for de første 3 meter og kr. 25 pr. efterfølgende meter.

Markedsansvarlig, Egon kan kontaktes på telefon: 20 41 19 52
Hals Strand Camping kan kontaktes på telefon: 53 53 44 10

Salg af kopivarer, mad og drikke er ikke tilladt.

Der er gratis parkering for både standpladsholdere og gæster.

Markedet finder sted hver lørdag kl. 10 – 15. Første gang i 2019 er lørdag den 8. juni og sidste gang er lørdag den 10. august

Læs mere om Lagunen Kræmmermarked på Hals Strand Camping ved Aalborg Kyst.

 

Adresse

Lagunen 8

9370 Hals

Facilities

Marked

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitAalborg, InfoCenter Hals