En hyggelig og spændende byvandring i Middelfart by
Kom med på en hyggelig og oplysende fortælletur rundt i Middelfarts gamle bydel. Byen er blevet født som middelalderlig søkøbstad og kirken, Brogade og den gamle havn emmer af historie og stemning. På en historisk tur rundt i Middelfart kommer man ikke uden om færgefart og marsvinjagt. Vi vil også komme ind på drabet på Niels Bugge og to riddere i 1359, som er en særligt spændende detalje - hvad er for eksempel Buggesblod?
Middelfart har desuden mange interessante fortællinger fra både freds- og krigstid.
Alle disse historier vil blive levende fortalt og har I brug for at bearbejde indtrykkene kunne rundvisningen evt. afsluttes med kaffe på Café Inga.
Praktisk information
Beklædning efter vejret
Mødested
Foran Middelfart Kirke
Varighed
Ca. 1½ time
Deltagere
Max. 25 pers. pr. guide. En extra guide ved grupper over 25 pers. - her skal prisen ganges med to.
Priser
Hverdage: 8-16, DKK 400,- /Aften efter kl. 16: DKK 800,- /Week-end: DKK 1.000,-