Udsigt over Nørrestrand

Nørrestrand

Foto: VisitHorsens
Attraktioner
Naturområder
Med sin unikke placering nær centrum i en større dansk by er Nørrestrand et smukt og lettilgængeligt vildt- og naturreservat. Her venter store naturoplevelser, et rigt dyreliv, fine stier og en 13 kilometer lang cykel- og vandrerute, der slår benene væk under dig. 
Adresse

8700 Horsens

Kontakt

Vild natur nær den travle bymidte

Kun 1,5 kilometer fra Horsens’ shopping-centrum ligger vildtreservatet Nørrestrand som en brat afgrænsning af byen mod nord. Særligt i den sydlige del af Nørrestrand, nærmest byen, kan du opleve vild skovklædt natur med et rigt dyreliv. Centrum for Nørrestrand er en større ferskvandssø og floddelta, der forbinder området med Horsens Fjord. Området er tilholdssted for mere end halvdelen af landets fuglearter, og der er også mulighed for at møde råvildt og ræve. Der er opsat mange borde/bænkesæt, hvor du kan nyde din frokost i det fri.

Vandring og cykling i Nørrestrand

Nørrestrand er et populært rekreativt område for Horsens. Stierne benyttes flittigt, og det er et dejligt område at løbe, cykle og lufte hunden i. På den bynære sydside af Nørrestrand går der en øvre og nedre rute langs søen gennem skovklædt terræn. Nord om søen går du på en idyllisk, kuperet landevej med flot udsigt over landskabet, søen og byen. Hele turen rundt om Nørrestrand er 13 kilometer lang. 


Se ruten på VisitHorsens’ digitale kort (Google Maps)

Oplevelser langs ruten


Mange steder på turen rundt om Nørrestrand bliver du mødt af en fremragende udsigt. I Stensballe i den sydøstlige del af området er du hævet over landskabet og kan du se flere af byens ikoniske bygninger som FÆNGSLET og byens stadion, CASA Arena.

Fra det store fugletårn ved Lindskov Knude på sydsiden, kan du observere stedets rige fugleliv.

I den nordvestlige del af Nørrestrand oplever du vilde heste, der går frit på et større areal i skønne omgivelser.

Længst mod øst finder du den gamle Vær Kirke, hvor den tidligere rigskansler Peder Griffenfeld ligger begravet. Ved kirken ligger også Vær Sø – vi anbefaler en tur rundt om søen.
Ruterne ved Nørrestrand ligger i forbindelse med ruter langs Horsens Fjord og naturområdet de fire enge. Se vores digitale kort for inspiration til, hvordan du kan kombinere din tur i Nørrestrand med andre naturoplevelser.


Leder du efter flere naturområder ved Horsens?

Horsens-området er rigt på skove, parker og rekreative områder. Se flere her.

Adresse

8700 Horsens

Facilities

Afmærkede ruter

Mose

Naturreservat

Borde og bænke

Fugletårne

Skov

Grillplads

Informationstavle

Naturvejlederture

Vandreruter

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitHorsens