Nedre Ryå

Nedre Ryå

Foto: Jette Grønhøj
Aktiviteter
Fiskevande
Adresse

Nedre Ryå

9440 Aabybro

Kontakt

E-post:formand@nedre-ryaa.dk

Mobile:40979797

Ryå er Vendsyssels største vandløb. Den har sit udspring midt i Jyske Ås – øst for Hellum – og snor sig tværs over Vendsyssel. Syd for Brønderslev løber Nørreå sammen med Ryå og den vokser i størrelse. Syd for Manne og Tise fortsætter åen syd på forbi Sønder Saltum, Pandrup og Aabybro. Her er åen nu 15-20 meter bred og 2-4 meter dyb. Åen slynger sig herefter videre forbi Birkelse, Fristrup, Skeelslund og Haldager – ud i Limfjorden, som det første stykke hedder Nørredybet.

Nedre Ryå
Sportsfiskersammenslutningen Nedre Ryå er stiftet i 1976 af Brønderslev Lystfiskeriforening, Pirken og Nordjysk Lystfiskeriforening med det formål at ophjælpe bestanden af havørreder og ål i Ryå og i Limfjorden, samt sikre medlemmerne af de tre foreninger et spændende og alsidigt fiskeri året rundt i den nederste del af Ryå. Fiskeriet i Nedre Ryå er meget alsidigt. Her kan du - ud over havørred - også fange skaller, kæmpestore brasen og aborre, gedder og ål. Du kan også være heldig og fange en skrubbe et godt stykke oppe i vandløbet.

Indtægterne fra kortsalg går ubeskåret til udsætning af havørredyngel. Der udsættes årligt 2-10.000 stk. toårs havørreder, og der fanges et ganske betydeligt antal havørreder i hele Ryåsystemet. I Nedre Ryå fanges de fleste havørreder på de sidste 1500 meter før udløbet samt i det øverste stykke omkring Toftegård og Rendbæk ("Den hvide bro").
Ved den årlige konkurrence den første søndag i september bliver der normalt fanget et pænt antal havørreder og gedder

Man kan købe fiskekort online hereller hos Visitjammerbugten, Springvandstorvet 4, 9492 Blokhus, tlf. 7257 8970

Adresse

Nedre Ryå

9440 Aabybro

Facilities

Fiskeri i å

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Jammerbugten