Naturpark Maribosøerne

Foto: Visit Lolland-Falster
Attraktioner
Naturområder
Adresse

Maribo Søndersø

4930 Maribo

Kontakt

E-post:klbni@lolland.dk

Telefon:20 28 27 32

Naturpark Maribosøerne
Midt på Lolland ligger Maribosøerne som et enestående fredet naturområde. Nationalt set er Maribosøerne blandt vores ypperste naturområder, og på grund af fuglelivet er det også et naturområde af international betydning. Naturpark Maribosøerne er en fællesbetegnelse for søerne: Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø, Nørresø og det omkringliggende opland.

De fire søer ligger i et storslået herregårdslandskab, omkranset af marker, eng-, mose- og skovarealer, og for fugle- og naturinteresserede er der mulighed for store oplevelser. Herudover rummer Naturparken også mange fortidsminder, og har en rig kulturhistorie.

Sø og land
Maribosøerne er et af Danmarks største ferskvandssystemer med i alt 1140 hektar vandspejl. Den største af søerne - og Danmarks 8. største sø - er Maribo Søndersø på 852 hektar. Den består af tre bassiner, og er med sine 13 regulære øer, 6 småholme og 3 hængesæk øer, uden sammenligning Danmarks mest ørige sø. Røgbølle Sø er på 200 hektar, Hejrede sø på 50 hektar og Nørresø på 40 hektar.

Det er helt specielt at opleve Naturpark Maribosøerne og alle dens små øer til vands. Hvis man ikke selv føler trang til at kaste sig ud i kajak eller robåd, sejler Turbåden Anemonen fra maj til og med september. Søerne er et beskyttet vildtreservat, og sejlads er derfor kun tilladt på dele af Søndersø. Røgbølle Sø og Hejrede Sø er helt lukkede for offentlig sejlads.

Lolland Kommune ejer øerne Hestø, Fruerø og Præstø, og der er offentlig adgang til de tre øer. De andre øer er private og ejes af godserne Engetofte og Søholt. Den største af øerne er den 17 hektar store ø Borgø, som er den eneste af øerne i Søndersø, der har været beboet i nyere tid. Mange af de mindre øer er meget vigtige ynglefugle-lokaliteter.

Havørnenes og fuglenes rige
Naturpark Maribosøerne er kendt for sit rige plante- og dyreliv. Især fuglelivet er enestående. Mange besøger Maribosøerne for at se fiskeørne eller de imponerende havørne, som ellers er kendt for at være kræsne, når de vælger bopæl. Havørnen genindvandrede til Danmark ved Maribosøerne som ynglefugl i 1995 efter at have været væk i 100 år, og den kan nu ses i området hele året rundt, mens fiskeørnene kun er der mellem april og september.

Oplev blandt andet også masser af grågæs, taffelænder og alle fire danske arter af lappedykkere i området. Lappedykkerne holder til i alle Maribosøerne, og der er gode muligheder for at se nogle af dem langs søernes rørskove.

På opdagelse i Naturparken
De mange ruter rundt om søerne indbyder til at opleve naturen både på i bil, på cykel eller hest og til fods. Rundt omkring er der sat borde og bænke op, så det er let og indbydende at gøre holdt lave picnic. Læs mere her

Oplev turen med smartphone app’en ”Det Naturlige Lolland”. Du bliver guidet rundt med GPS, og får billeder, historier og information undervejs. Find turen i kategorien ”Maribosøerne”. Scan koden og hent app’en eller find den i App Store / Google Play.

Adresse

Maribo Søndersø

4930 Maribo

Facilities

Afmærkede ruter

Naturreservat

Naturskole

Skov

Naturvejlederture

Sump

Fugletårne

Bakker

Vandreruter

Eng

Naturpark

Borde og bænke

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster