Madsen, Møller & From

Fredag 29. oktober 2021 kl. 20.00.

Akustisk turné.

Danskerne elsker musikken og lyden af hans lune stemme. Da Johnny Madsen gav koncert i Herning i 2018, blev billetterne revet væk. Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From vender sangeren og historiefortælleren fra Thyborøn nu tilbage til det midtjyske for at gentage succesen i 2020 i MCH Herning Kongrescenter. Her bliver Johnny Madsens store bagkatalog omdrejningspunktet, og trioen vil servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af den folkekære kunstners sange.

Johnny Madsen er kendt for at have et særligt øje for Danmarks yderpunkter, og det kommer også til udtryk på scenen, hvor han underholder med sine mikro-sociologiske iagttagelser fra landets randområder. Han deler sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab – naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet. Knud Møller og Henrik From akkompagner drillerierne på scenen, hvor der også bliver rig mulighed for at nyde den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, der efterhånden er blevet Johnny Madsens varemærke.

Yderligere information

TID
Fredag 29. oktober 2021 kl. 20.00

STED
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

SPISNING
Se caféer og restauranter

Transport

BUS
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk

TOG
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk

TAXA
Herning Taxa kan bestilles på tlf. 9712 0777