skip_to_main_content

Lystfiskergaarden Fiskesø

Sæt maddingen på krogen og nyd en hyggelig ferie ved Lystfiskergaardens fiskesøer. I dette naturskønne område finder du masser af gode faciliteter, der sikrer dig en god fiskeoplevelse.

Lystfiskergården ligger i dejlige omgivelser omkranset af træer. Fiskekort kan indløses ved kiosken. Der er specialpriser for børn og pensionister. Desuden er der en legeplads for mindre børn. Udleje af lille sø til firmaer/foreninger er mulig. Der er ingen fangstbegrænsning. Ved kiosken ved søen kan der købes fiskegrej, agn, mad, slik og drikkevarer. Der kan lejes fiskestænger/hjul. Borde, bænke, opholdsrum og grill er opsat i området. Der forefindes rensebord, fryser og opbevaringsmulighed for fisk. Desuden er der toilet, håndvask og drikkevand. Camping i eget telt/campingvogn er mulig. Der udlejes værelser/ferielejligheder. For yderligere information om bl.a. fiskeriregler, se Lystfiskergårdens hjemmeside.