©  Foto:

Lisbjerg Kirke

Lisbjerg Kirke blev bygget i 1100-tallet på et sted, hvor der i vikingetiden havde været en trækirke.

I Lisbjerg Kirke har der været et gyldent alter. Dette blev overgivet til Nationalmuseet i 1860'erne. Den nuværende alterudsmykning består af et gyldent kors udført af Mogens Jørgensen og et vævet antependium af Gudrun Stenberg. Mosaikken i det genåbnede østvindue er udført af samme kunstnere. Kirken, hvis oprindelige bygningsdele sandsynligvis blev opført tidligt i den romanske periode, var i middelalderen indviet til Treenigheden. Tårnet og våbenhuset med sine fine etagedelte blændinger er formodentlig opført i slutningen af middelalderen. Prædikestolen er fra 1871 og den enkle døbefont fra den romanske periode. Stolestader og gulv er fornyet i 1994.