”Lev som dine oldeforældre” - Sommerskole i Kolonihaven

Sommerskole i kolonihaven

Årets sommerskole har temaet ”Lev som dine oldeforældre” og kommer til at rumme et væld af hyggelige og sjove aktiviteter for alle friske børn i alderen 7-11 år.

Lær om den hverdag, som dine oldeforældre havde i starten af 1900-tallet; hvordan de boede og tjente ind til føden, hvordan de lavede mad - prøv f.eks. at lave frikadeller over bål.

Hør hvordan gamle bondegårde så ud, og få fortalt historierne om de omrejsende gårdmalere i Nordjylland.

Prøv også selv kræfter med at male et gårdmaleri.

Du kan også møde minihesten Lady, og høre om hestens betydning for landbruget gennem tiden, hvad spiser en hest, og hvordan passer man den.

Vi slutter af med skattejagt, med spændende opgaver omkring bondelivet i gamle dage.

OBS: Man skal tilmelde sig for alle fire dage.

Tilmeldingen skal ske senest d. 15. juni for deltagelse

Pris: 150 kr. pr. barn.

Tilmelding til Katrine på ks@museummoss.dk eller tlf: 98843105

Husk praktisk tøj.

Årets sommerskole finder sted i Kolonihaveforeningen Agdrupparken, Ålandsvej 11, 9700 Brønderslev.