©  Foto:

Kvie Sø

Kvie Sø, som ligger lidt nord for Ansager er fredet og ca. 30 ha stor. Det er en næringsfattig sø, hvorfor der i søens klare vand vokser sjældne planter, f.eks. Gulgrøn Brasenføde.

Der er to forskellige vandreruter ved søen. Den ene rundt om søen, den anden går også rundt om den tilstødende mose. Ved søen er der meget varieret vegetation med mange forskellige blomster, og her vokser mosepors, som ofte kan duftes. På søen ses tit forskellige andefugle, og lige over søoverfladen fouragerer der ofte svaler om sommeren. Sydvest for Kvie Sø ligger Pølmosen, et spændende 17 ha stort, afgræsset moseareal. Der er en 2,5 km afmærket vandrerute rundt om mosen.