Unge kvinders stemmer på Kvindemuseet

Kvindernes Internationale Kampdag på Kvindemuseet

Foto: Kvindemuseet
Begivenheder
Begivenheder
I 2020 på Kvindernes Internationale Kampdag ser Kvindemuseet fremad. De byder på debatter om feminisme – nu og i fremtiden, workshop for børn og unge, Equality March i byens gader, koncert, teater, mad og afterparty.
Adresse

Domkirkepladsen 5

8000 Aarhus C

Kontakt

E-post:info@kvindemuseet.dk

Telefon:25454510

Til dette års 8. marts i 2020 på Kvindemuseet, giver en række forskellige grupper deres bud på, hvordan feministiske fremtider kan se ud. Entré koster kun 20,- denne dag.

Program for dagen

Kl. 10: Museumscaféen er åben hele dagen

Kl. 10-12: Det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg
Faglige forbund sætter i fællesskab fokus på, hvorfor Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Hvad får unge til at gå efter traditionelle ”mandefag” og ”kvindefag”, når de vælger uddannelse?
Oplægsholdere: Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister; Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforening; Steen Baagø, RUC; Nina Groes, Divérs.

Kl. 11-13: Børn og unges 8. marts
Udstillingen pigernes og drengenes historier
Kvindemuseet inviterer børn og unge ind til at dele deres bud på feministiske fremtider inden for klima, ligestilling, mangfoldighed, seksualitet og andre vigtige emner. Når man taler om fremtiden giver det nemlig mening at lytte til dem, der faktisk skal leve i den. Lokale aktivister vil engagere og inspirere til aktivisme for bedre fremtider. Kom og deltag i hele eller dele af arrangementet, mød nye venner og lær en hel masse om kvindekamp og om fremtidens feminismer.

Kl. 13-14: Equality March 2020: Feministiske Fremtider
Byens rum
I fællesskab fyldes Aarhus’ gader med håbet og råbet for mangfoldige fremtider! Inden marchen gives ordet til lokale unge og aktivister, der vil fremvise deres bud på feministiske fremtider. Kom med og tag dine venner under armen og dit fremtidshåb på banneret eller stemmebåndet. Lyt til ungdommen – fremtiden er for dem – og kom selv ind i kampen for feministiske fremtider for alle!

Kl. 14-15.30 Når kulturen sætter grænser
Byrådssalen
Verdensmålene taler om lighed mellem kønnene. Men spørgsmålet om pigers ret til at vokse op som frie, selvstændige individer udfordres i alle kulturer. Er vi frie og lige, når verdens piger end ikke ejer retten til deres egen krop? Kvinder fra Kvindehuset i Århus og oprindeligt fra Iran, Somalia, Irak og Sri Lanka fortæller om det kvindesyn, de er vokset op med, og diskuterer ligestilling ud fra forskellige kulturelle perspektiver. Kvindehuset i Århus er et mødested og aktivitetscenter for minoritetskvinder og danskere.

Kl. 15.30–17: Hvad vil det sige at være Feminist
Byrådssalen
Kvindekampen i 70’erne handlede om rettigheder for kvinder: ligeløn og pensionsvilkår, lige ret til uddannelse, retten til egen krop og ligestilling på arbejdsmarkedet såvel som i hjemmet. Feminismedebatten i dag handler derimod ofte om identitetspolitik, der vedrører alle køn. Men hvordan går det med kvinderettighederne? Er tiden inde til at droppe kvindekampen? Og har den offentlige sektor en særlig betydning for kvinder?
Indleder: Drude Dahlerup, kønsforsker, RUC
Debatpanel: Mai Villadsen, Folketingsmedlem Enhedslisten, Kirsten Nordmann, Folketingsmedlem SF, Heidi Bank, Folketingsmedlem Venstre.

Kl. 17.30-18: Koncert med duoen ‘Nye Mennesker’.
Caféen
Nye Mennesker er et moderne nicheprojekt, der blander historiefortælling og lyd i et stærkt og moderne lydbillede. Duoen, der består af Line Bøgh og Ann Falden, trækker litteraturen ud i byen, så historierne igen kan blive noget vi er sammen om, noget vi oplever i fællesskab. Nye Mennesker er nomineret i hele 4 kategorier til Gaffa prisen 2020.

Kl. 18-19.30: Suppekøkken i museumscaféen

Kl. 20-21.30: The Female Gaze
Byrådssalen
NB: Køb særskilt billet her>>
Mød kvinden Line, som viser verden og publikum forskellige opfattelser af sig selv. Forestillingen ser på, hvordan kvinden ser ud, når hun ikke ses som et objekt. Når det i stedet handler om at se på et menneske, som man kan spejle sig i – også som mand. The Female Gaze er en sammensmeltning af fotografi, dramatik, installation, dans og lyd.
Medvirkende: Stephanie Thomasen og Line Bie Rosenstjerne.

Kl. 19-22: Fest på Sway
Ved åen under Skt. Clemens Bro
Kom til fest med Everyday Sexism Project Danmark, der inviterer til en aften med oplæg, poetry slam, kunst, musik og dans under temaerne samtykke, kvindekamp, sexisme og safe spaces.

8. marts
Kvindernes Internationale Kampdag blev foreslået i 1910 ved den internationale kvindekongres i København af Clara Zetkin, tysk socialist og præsident for kvindekongressen. Ligestilling var hovedoverskriften og det indebar kravet om, at kvinder fik politisk indflydelse, uddannelse og arbejde på lige fod med mænd. Siden 1921 er ‘8. Marts’ blevet markeret verden over.

#kvindemuseet #kvinderneskampdag #womensday #visitaarhus

Adresse

Domkirkepladsen 5

8000 Aarhus C

Pris

Børn og unge under 18 år

Gratis

Voksne

65 DKK

Studerende

50 DKK

Relaterte produkter

Sidst opdateret af