Kokkedal Slot Copenhagen Hørsholm

Kokkedal Slot Copenhagen er smukt beliggende i den nordsjællandske natur. Slottet ligger fredeligt i grønne omgivelser og er omkranset af golfbane, slotspark og Øresund. 

Slottet er opført som en lystejendom af  Christian August lensgreve von Berckentin i 1746 og renoveret i 2011. De gamle forpagterboliger er blevet genopført i den oprindelige byggestil, og byder på lyse værelser, med udsigt over slottets grønne områder. Kokkedal Slot Copenhagen byder i alt på 62 værelser. 

Under de hvælvede lofter i den hyggelige og sæsonbetonede Restaurant Slotskælderen kan dagens måltider nydes og når vejret viser sig fra sin bedste side kan drinks og lette måltider nydes på slotsterrassen. Yderligere har slottet mange aktivitetsmuligheder. Gå en smuk tur i skoven og parken, gå en runde på Kokkedal golfbane, slap af i Kokkedal Slot spa by Sodashi, nyd stranden og Øresund eller tag på cykeltur i Nordsjælland.