Green Experience
©  Foto:

Keramikcafé Møllehuset

Kom og nyd Keramikcafé Møllehusets have, keramik, cafe og udsigt ved Vennebjergs flotte mølle.

Lige bag Vennebjerg Mølle, lidt i læ for vestenvinden, på bakken inden Lønstrup ligger Keramikcafé Møllehuset. Møllehuset var indtil 1990 bolig og atelier for kunstmaleren Johannes Hofmeister. Nu er det keramikeren Kersten Feldkamp blå/hvide brugskeramik, som er flyttet ind.

Hofmeisters gamle atelier er blevet café og indbyder til hygge med familie og venner, en god håndbrygget kaffe eller en af de mange typer te. Her tilbydes skønne hjemmebagte kager og friskbagt surdejsbrød - nogle gange fra den udendørs stenovn - serveret på fade og tallerkener fra Møllehusets keramikværksted. I Keramikcafeen kan man også bestille en god brunch, som om sommeren kan nydes udendørs, når vejret tillader det. Cafeen har byt-en-bog bibliotek og forskellige brætspil, der indbyder til indendørs hygge hvis vejret ikke indbyder til ophold udendørs.

Lønstrup Bryghus startede i 2018. Med en god portion interesse og naiv ihærdighed, begyndte familie og venner med at brygge øl til Keramik- café Møllehuset lige udenfor Lønstrup.
Siden er der løbet en del øl under broen og i sortimentet er der en bred vifte af gode øl med lidt for enhver smag.
Øllene brygger vi stadig selv - og glæden ved de gyldne dråber er kun vokset...

Kom og nyd vores have, keramikken og caféen samt udsigten fra Vennebjergs flotte mølle!