©  Foto:

Kærgård Klitplantage

Den vestjyske klitplantage består af smukke fyrretræer. På den ene side er Vesterhavet, på den anden side Filsø. Kærgård Klitplantage rummer mange fortællinger om naturen og forureningssager.

Dette smukke naturområde ligger ved den danske vestkyst mellem Henne Strand og Børsmose. Plantagen består primært af fyrretræer. En parkeringsplads kan findes i nærheden af Petersholm tårnet. Tæt plantagen og parkeringspladsen ligger Filsø. Naturstyrelsen har planlagt at anlægge en gangsti og en cykelsti gennem plantagen.

Klitplantagen er måske særlig kendt for sagen om giftforurening. Det betyder, at badning på dele af stranden tæt ved Kærgård Klitplantage er forbudt. Ifølge finansloven fra 2021, er der sat penge af til oprensning af blandt andet denne plantage.

Løvklit udgør en del af den ca. 1400 ha store statsejede Kærgård Klitplantage. I 1955 blev St. Løvklit fredet. 
Fredningen havde til formål at sikre og bevare en rest af tidligere tiders egekrat langs Jyllands vestkyst. Ved udgravning har man fundet ud af, at den meget lave egebevoksning i virkeligheden er de yderste grenspidser af et egekrat, som er blevet dækket af et mange meter tykt sandlag, der er pålejret så langsomt, at egene har kunnet holde trit med sandpålejringen.