JyllandsAkvariet

Foto: Destination Ringkøbing Fjord
Attraktioner
Museer
Adresse

Vesterhavsgade 16

7680 Thyborøn

Kontakt

E-post:jyllands@kvariet.dk

Telefon:+45 9783 2808

Oplevelser i JyllandsAkvariet

I JyllandsAkvariet kan du komme HELT TÆT på de mange finurlige og farverige fiskearter, der lever i Nordsøen og Limfjorden.

Kom, se, rør, følg og vær med til at fodre de fisk, der svømmer rundt og lever godt i akvariet i Thyborøn.

Måske tør du at tage en krabbe i hånden, eller stryge en haj på ryggen?

I akvariets rørebassiner kan du på udvalgte dage være med til at fodre både hajer, rokker og fladfisk. Du kan også udforske det børne-ubåd, og gå på ravjagt på den indendørs sandstrand. Det rav, du finder, må du selvfølgelig beholde.

Ture ud af huset

Natursafari: Tag med og oplev den skønne natur omkring Thyborøn, når der drages på Natursafari i traktorbus. Traktorbussen kører ud i Limfjorden, hvor der i fælleskab udforskes og kigges lidt nærmere på de fisk og smådyr, der kribler i vandkanten. Og hvis heldet er med, kan der også spottes en sjov fugl, eller fræk sæl undervejs på turen.

Sælsafari: Nyd naturen fra søsiden og kom helt tæt på de mange sæler, der hygger sig på sandøerne, når der tages på sælsafari  i JyllandsAkvariets formidlingsbåde med glasruder.

Ravsafari: Få et frisk sus fra Vesterhavet på JyllandsAkvariets Ravsafarier – hvor du får gode råd om hvor, hvordan og hvornår, du bedst finder rav her langs vestkysten.

Østersafari: Er en af de rigtig populære ture. I Limfjordens vande lever en af de mest udsøgte delikatasser, Limfjordsøsters. Vær med når JyllandsAkvariet i østersæsonen samler dem op og sammen tilbereder dem på grill, og smager dem rå.

Adresse

Vesterhavsgade 16

7680 Thyborøn

Pris

Voksne

99 DKK

Børn

89 DKK

Sidst opdateret af
Destination Vesterhavet, Hvide Sande