Indkøb og shopping i Mariager

Foto: VisitHimmerland
Aktiviteter
Shopping
Adresse

Torvet

9550 Mariager

Er der en gågade i Mariager? Ikke som sådan. Mange af Mariagers forretninger og specialbutikker er placeret rundt omkring i byens mange gamle gader. 

Centrum i byen er Torvet, hvor en del af butikkerne befinder sig. Her finder I bl.a. Smykkedesigner Helga Winther, der har alt inden for smykker i både guld, sølv og brillanter. Der er altid gode tilbud i butikken og smykker til rimelige priser. Smykkedesigner Helga Winther har til huse lige ved siden af Vaffelbageren, hvorfra man hele sommeren kan nyde lækker hjemmelavet is i friskbagte vafler. Og når vaflerne bages kan det altså duftes på hele Torvet. 

På Torvet finder I også Strikkehjørnet, hvor I kan finde alt inden for garn og strikketilbehør. Er man i tvivl om, hvor butikken er, så kig efter sweaterklædte gadelamper m.m.

Fra Torvet kan turen gå op ad Fuglsangsgade, hvor Klosterkælderen ligger. Gå på opdagelse i de mange antik- og loppefund og tag et kig ned i den gamle hvælvede klosterkælder. 

Er man til nips, smykker, tasker, malerier og andet kunst, så skulle I slå et smut forbi KunstBoxen på Kirkegade, hvor lokale kunstnere udstiller og sælger ud af deres kunst og kunsthåndværk. 

Dernæst kan man spadsere gennem den gamle museumsgård, der ligger i forb. med Mariager Museum overfor galleriet. På den anden side af museumsgården finder I Egepladsen, der foruden sommerens ugentlige loppemarkeder også er hjemsted for tøj- og livstilsbutikken FAKTISK

Fra FAKTISK kan I gå langs Teglgade tilbage mod Torvet, og dreje til venstre ad Østergade lige efter bageren. 

På Østergade ligger dametøjsbutikken DIVA, samt skobutikken Jørgensens Sko og tøjbutikken og brugskunstforhandler Himmerig, med dertilhørende galleri.

Mariager Saltcenter kan I forsyne Jer med lækre kryddersalte, det kendte Mariager Sydesalt og andre saltede produkter mm. 

Er I på udkig efter julepynt, kan dette købes i den gamle købmandsgård, der huser Mariager Museum. I museumsbutikken, der er pyntet op til jul året rundt, er der både gamle sager og fint julepynt at hente. 

Mere shopping og indkøb 

I Mariager sker der altid noget nyt. Hvert år ser en eller flere butikken dagens lys og selvom byen er ret lille, så er der rigeligt med handelsmuligheder. 

Her finder I bl.a. butikker inden for følgende områder: 

  • Apotek
  • Bank
  • Slagter
  • Tøjbutikker
  • Velvære
  • Dagligvareforretninger (Rema 1000 og SuperBrugsen
  • Blomsterbutikker 
  • Optiker 
  • Boghandel 
  • Genbrugsbutik
  • Brugskunst og kunsthåndværk 
  • Bager 

 

 

 

 

 

Adresse

Torvet

9550 Mariager

Relaterte produkter

Se mer
Sidst opdateret af
Destination Himmerland