Hylleholt Kirke

Kirken er indviet den 8.9.1878 og skylder Frederik greve Moltke, Bregentved, sin eksistens. Han var parthaver i kalkbrydningen i Fakse, og sammen med en anden parthaver, Vemmetofte kloster, har de bekostet opførelsen. Kirken er opført i tillempet engelsk gotisk stil.
I år 2002 blev kirken sat fuldstændig i stand.

Nyt alterbillede og altertæppe af kunstneren Maja Lisa Engelhardt.

Efterhånden som befolkningstallet i Faxe Ladeplads voksede, meldte der sig et behov for en kirke i området. På initiativ af udenrigsminister, lensgreve Frederik Georg Julius Moltke, Bregentved, påbegyndtes opførelsen af kirken i 1875.

Greven nåede dog ikke at se sit værk fuldendt, da han døde kun to dage efter grundstensnedlæggelsen. Rejsegildet kunne holdes i 1876, og dette årstal er anbragt over døren. Kirken er i engelsk neo-gotisk stil, ligesom inventaret, der bl.a. udgør et gedigent udført træskærerarbejde.