©  Foto:

Hulk i Augustiana

I skjul af parkens træer står en muskuløs, grøn skikkelse og kigger olmt på dig!

Fra Det Hvide Palæ er du gået over græsplænen, forbi Augustiana Træet med udskæringer og ind ad den lille skovsti og pludselig får du øje på noget mellem træerne.

Monsteret skærer tænder. Hånden på den ene muskelsvulmende arm er knyttet, mens den anden lægger an til en kraftfuld, svingende slag.

Som han står der imellem træerne ved Augustiana Kunstpark & Kunsthal forventer du en knurren der går over i et brøl, men heldigt for dig er han som frosset i et stumt raseri - Den almægtige Hulk!

Skulpturen af den verdenberømte Hulk er udført i 2001-2002 af billedkunstner Ole Lorin Rasmussen og har været udlånt til Sønderborg fra 2008 til 2021, hvor han blev købt af Sønderborg Kommune.