VisitDenmark

Hotel Saxkjøbing - Gårdbutik

Besøg gårdbutikken på Hotel Saxkjøbing og kom med på en gastronomisk rundtur på hele Lolland-Falster.

Gårdbutik fra gamle dage
Træd ind i den gammeldags gårdbutik og bliv mødt af duften og charmen fra viktualier fra hele Lolland-Falster. Butikken bugner af økologiske varer, og man kan finde næsten alle de ingredienser, som anvendes i gourmetrestauranten på hotellet.

På hylderne findes lokale grøntsager, frugter, most, saft og vin fra flere af Lolland-Falsters gårde. Hvis tørsten melder sig, kan man også finde lokalt bryggede øl eller safter. Det er også muligt at sammensætte gavekurve fra gårdbutikken til at forkæle venner og bekendte med lækkerier fra Lolland-Falster. 

En forfriskning på gårdcaféen
Til gårdbutikken hører et lille caféområde, der holder åbent til frokost, så man kan få serveret en let anretning eller en kop kaffe og et stykke kage, mens man nyder den intime stemning.

Ligesom restauranten på Hotel Saxkjøbing bygger caféen også på Claus Meyers astronomiske filosofi. Efter besøget kan man tage turen videre på opdagelse i den gamle handelsby eller nyde naturen langs havnen og fjorden.