©  Foto:

Hansens Is

På Store Kongens Gade nr. 93 i København finder du den hyggelige mejeributik, Hansens Mejeri Forhandler, hvor alt er fra Hansens Mejeri eller hjemmelavet af økologiske friske råvarer.

I den lille mejeributik på Store Kongensgade nr. 93 mødes du af en varm sød duft. Det er en blanding af den nymalede kaffe, Hansens forskellige is varianter, og de hjemmelavede isvafler, som bliver lavet efter Thomas’ familieopskrift.

I Hansens Mejeri Forhandler er der noget du kan nyde morgen, middag og aften. Om morgenen kan du vågne med en varm kop cortado med mælkeskum af Hansens Jersey mælk og en yoghurt eller skyr, med sæsonens toppings. Du kan få Hansens egen müesli som topping, bær, eller hvad sæsonen ellers byder på af friske råvarer.

Om eftermiddagen, kan du købe en frisk mælk med hjem. Den frisktappede jersey mælk bliver leveret hver onsdag fra Hansens Mejeri. Ud over mælkens gode kvalitet, bliver den solgt i lækre nostalgiske glasflasker, så det er en fornøjelse for syns- og smagssansen.

Iscremen fås både som yoghurtis, chokoladeis, eller en blanding af de to. Du kan også få en lækker mælkepop, som milkshake i fine pastelfarver, eller tag en hjemmelavet flødebolle med hjem til senere.

Produkterne i Hansens lille mejeributik kan nydes i butikken, tages med ud på en gåtur i København og nogle af dem, kan du tage med hjem. Så kan du selv lave kaffen derhjemme eller komme Hansens Müesli på dine dagligvarer.

Også isen kan du tage med hjem i fryseren. Kombinér en blanding af dine favoritter, og lad dig friste af udvalget af lakrids, chokolade, makroner, og meget mere. Og glem endelig ikke de lækre hjemmelavede isvafler.