Guidet tur ved Tissø og Vikingernes verden ved Tissø

Foto: VisitVestsjælland A/S
Aktiviteter
Sightseeing
Adresse

Bakkendrupvej 28

4480 Store Fuglede

Kontakt

E-post:info@naturparkaamosen.dk

Telefon:29784765

Kongsgård og Kultsted - Vikingernes verden ved Tissø

- 2 timers guidet tur

For godt 1.500 år siden blev det første kongesæde ved Tissø bygget. Gennem 500 år var pladsen ved søens bred tilholdsted for konger, handelsmænd og håndværkere. De mange unikke, arkæologiske fund vidner om stedets rigdom og indflydelse i vikingetiden.

På den guidede tur fortælles om vikingernes religion, deres håndværk, deres dagligdag og deres forhold til Europa. Udgangspunktet for fortællingen er udgravningerne ved Tissø.

Praktiske oplysninger

Turen starter og slutter ved Formidlingscenter Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede. Her mødes I med guiden. Turen varer ca. 2 timer. I vises rundt i udstillingen ”Konggård og Kultsted – Vikingerne ved Tissø”. Hvis vejret tillader det, går vi udendørs i markeringen, der viser hvor bygningerne lå i vikingetiden, og kommer tæt på Tissø fra observationsplatformen på søbredden.

Bemærk: det er en natursti, der fører ned til markeringen og observationsplatformen. Sørg for praktisk fodtøj.

På Formidlingscenter Fugledegård er der udendørs borde- og bænkesæt, hvor det er tilladt at nyde medbragt mad og drikke. Udendørs toiletadgang.

Adresse

Bakkendrupvej 28

4480 Store Fuglede

Sidst opdateret af
Destination Sjælland