Gudenådalen - regionalrute 33

Gudenådalen ruten (regionalrute 33) følger Danmarks længste å, Gudenåen, fra dens udspring ved Tinnet Krat til den hyggelige handelsby, Tørring. I Tørring kan cyklen for en stund skiftes ud med en kano eller kajak hos Tørring Kanoudlejning.

Gudenåen er 158km og derved Danmarks længste vandløb. Åen har sit udspring i Tinnet Krat og sit udløb i Randers Fjord. Efter Tinnet Krat til Tørring fortsætter Gudenådalruten til Hjortsvang, hvor du kan opleve livet i 1700-tallet på Hjortsvang Museum. Undervejs kan du opleve et naturskønt landskab. Turen slutter i Åle.

Download ruten til GPS.