Gubsø Garage - udstilling og rundvisninger

Hos event- og konferencecenteret Gubsø Garage kan du opleve en af Danmarks flotteste samlinger af classic cars. De afholder med mellemrum udstillinger og events, hvor du kan se de flotte biler, der bl.a. omfatter en af Europas fineste private samlinger af Bugatti-biler fra før 2. verdenskrig.

Selve centeret er også inspireret af Bugatti. Både bygninger og dele af inventaret er tro kopier af det, man kunne se på Ettore Bugattis første fabrik i Alsace i begyndelsen af forrige århundrede.

Classic Car Exhibition

Fra 1. juli til 30. august afholder Gubsø Garage Classic Car Exhibition 2021. Her kan du se et udvalg af biler fra Gubsø Samlingen, der udover Bugatti også omfatter bl.a. Alfa Romeo, Delahaye og Maserati.

Kom helt tæt på de legendariske køretøjer, og få bilernes sjove og dramatiske historier om deres vej fra forrige århundredes gader og racerbaner til garagen i Søhøjlandet.

Læs mere om Classic Car Exhibition 2021

Eksklusive rundvisninger

I efteråret 2021 afholder Gubsø Garage to guidede rundvisninger lørdag den 9. oktober og lørdag den 11. november. Her viser de rundt i den omfattende udstilling af classic cars, giver dig historien om Gubsø Garage og byder på en let frokost. Bilerne står i Gubsø Classic Car Museum, som ligger meget tæt på selve eventcentret. Bemærk: Der er et begrænset antal pladser til arrangementerne.

Læs mere om guidede rundvisninger

Om du har benzin i blodet, eller du og familien er på udkig efter oplevelser med waow-effekt – så er Gubsø Garage et besøg værd.

#gubsøgarage #visitsilkeborg #visitaarhusregionen