Finshøj

Foto: VisitNordfyn
Attraktioner
Oldtidsminder og ruiner
Hvis du tør, kan du besøge rundhøjen Finshøj, hvor trolden Fin bor. Han er meget hidsig, men han har til gengæld ikke ladet høre fra sig i flere hundrede år... men nu skal vi jo ikke vække ham!
Adresse

Kirkevej 51

5450 Otterup

Finshøj eller Findshøj er den sydlige halvdel af en rundhøj.

Efter sagnet hjemsted for trolden Fin, der blandt andet kastede sten mod Skamby Kirke, da man var ved at bygge den. Han var åbenbart ikke så god til at ramme, for han kastede for langt, og stenene landede på markerne ved Stensby.

Så forsøgte han sig med en meget stor sten. Den landede i Søndersø og ligger i dag på Carlsvej. Til slut blev han så gal, at han gik ned til kirken og sparkede til den, men han evnede kun at få lavet en fordybning i soklen, og i dag kan man se trolden Fins fodaftryk i muren på Skamby Kirke.

Stendysser findes både små og store, dækket af en rund eller en lang høj af jord, eller helt eller delvist fritlagt, fordi jorden med tiden er eroderet bort. På den måde fik vi de ikoniske stendysser i landskabet bestående af et antal store sten med en stor dæksten ovenpå.

De er bygget midt i bondestenalderen fra 3500 til 3200 f.Kr. Dysserne er bygget af store granitblokke. I begyndelsen var de små og beregnet til en enkelt begravelse, men senere byggede man dem større, og de fik en indgang, så de kunne bruges flere gange. Dette udvikledes endnu senere til jættestuerne, der tilføjede en gang indtil dyssekammeret.

Du kan se mere på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside:

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5871/

 

KØRSELSVEJLEDNING:

Kør ad rute 327 mellem Odense og Grindløse. På højre hånd lige inden Nørre Højrup ses Finshøj, den kan ses ude fra vejen eller eventuelt besøges, hvis der ikke er afgrøder på markerne.

Vær forberedt på ujævnt terræn og evt. brændenælder.

Adresse

Kirkevej 51

5450 Otterup

Relaterte produkter

Se mer
Sidst opdateret af