VisitDenmark

Skanseanlæg Dragsmur

Hen over den smalle tange, Draget, som forbinder Helgenæs med fastlandet, ses en lav vold af sten og jord. Volden kaldes Dragsmur.

Af en skriftlig indberetning fra 1623 fremgår det, at volden skulle være opført allerede i slutningen af 1200-årene af Marsk Stig, som dengang ejede Helgenæs. Mod øst ligger Ebeltoft Vig og mod vest Begtrup Vig. Begge steder er der mulighed for at bade og fiske og i Ebeltoft Vig er det muligt at sætte en jolle i vandet.Følges stranden mod syd, kan rester af middelalderens højryggede agre ses i den lave strandskrænt.