Elkenøre Strand

Elkenøre Strand
Elkenøre Strand er den nordligste del af Marielyst strand på Sydfalster. Stranden følger den nordligste del af det Falsterske dige og er knap så bred som stranden mod syd. På Elkenøre strand kan du nyde bølgerne, dyrelivet, solen, surferne og blomsterne.
Stranden byder på uendelige muligheder for fantastiske gåture, man kan således gå ca. 3 km. mod Syd på diget eller ved stranden – alt efter hvad man har lyst til – og ende i Marielyst centrum. Går man derimod mod Nord kommer man ind i Østerskovene, der hører til Corselitze Gods. Hvis man fortsætter gennem skoven kommer man videre til Halskov Vænge, Hesnæs og Stubbekøbing, hvor man kan nyde smukke natur langs Østfalsters kyst.