VisitDenmark

Efterårsferie i Juelsminde

Oplev et stort udvalg af sjove aktiviteter til din efterårsferie i uge 42 i området Juelsminde, Glud, Hedensted, Tørring, Stouby og Hjarnø. Her er du tæt på både kyst, Gudenåens udspring og børnevenlige attraktioner – mellem Horsens og Vejle Fjorde. Tag på Glud Museum hvor du kan opleve 350 års landsbyhistorie og komme helt tæt på livet i gamle dage, smut på et øhop fra Snaptun til Hjarnø eller kanin-øen Endelave, der netop er kåret til ”Årets Ø 2020-2021” eller slip ungerne fri i Juelsminde Naturlegepark, hvor madpakken kan nydes med udsigt ud over bugten fra det 20 meter høje Odelsbjerget. Skal efterårsferien stå i naturoplevelsernes tegn, har Juelsmindehalvøen nogle af landets smukkeste outdoor-tilbud, heriblandt den 20 km lange, naturskønne vandrerute Kyststien mellem Juelsminde og den idylliske havneby Snaptun.

Find inspiration til din efterårsferie, klik her

Vi ønsker jer en rigtig god efterårsferie i Kystlandet!