©  Foto:

Durup Kirke

Durup kirke er opført i romansk tid af granitkvadre. Våbenhuset på nordsiden, der muligvis er sengotisk, har siden 1931 fungeret som kapel.
Det brede tårn og våbenhuset mod syd er fra 1931, hvor kirken gennemgik en større og ret hårdhændet ombygning og udvidelse ved arkitekt Søren Vig Nielsen, Viborg. Samtidig blev kirkens gamle tårn revet ned til et enkelt stokværk, og tårnrummet blev lagt til skibet for at give plads til den øgede befolkning, som Sallingbanens åbning i 1884 og fremvæksten af stationsbyen Durup havde medført i sognet i de foregående årtier.

Om det gamle tårn fortælles, at det var så skævt og hældede så meget mod vest, at pastor Hornemann, som var præst ved Durup fra 1835-1854, altid gik i en stor bue uden om tårnet for ikke pludselig at få det i hovedet.

En ligsten over "Den i Livet Højlærde Hr. Christen Flor Kryger" er indmuret i våbenhuset. Han var præst i Durup fra 1798-1806. Teksten på ligstenen slutter med disse ord til senere slægter: "Lev, læser, som han leved her, så bliver du Gud og hver mand kiær".

Foran indgangen ligger en granitplade med et relikviegemme. Pladen stammer fra kirkens oprindelige alterbord. Pladen blev fundet i murværket ved det gamle tårns nedrivning.

Det nuværende egetræs-alterbord og altertavlen - Kristus og disciplene, malet af J. Th. Skovgaard - er fra 1931. Et ældre altermaleri af den korsfæstede og evangelisterne hænger i kirken. Alterstagerne er trods deres sengotiske form også nye.

Døbefonten med glat kumme er romansk, mens prædikestolen med malerier af Kristus og evangelisterne stammer fra midten af 1600-tallet.

Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur