©  Foto:

Drøhses Hus - Tønder

Drøhses huset genåbner d. 22 Marts 2024!!

Drøhses hus blev opført i 1672 af amtsskriver Friedrich Jürgensen. Gavlhuset blev bygget midt på hovedgaden i Tønder.

Huset er opkaldt efter boghandler F.W.E Drøhse, der købte det i 1859.

Mod gaden dominerer den meget smukke barokdørportal i sandsten med snoede søjler med joniske kapitæler og rankeudsmykning. Øverst på portalen ses bygherrens og hustruens våbenskjolde.

Selve døren er rokoko og har typiske tykmavede fyldninger nederst og krydssprossevindeuer. 

Huset fik i 1985 efter en stor restaurering den anerkendte Europa-Nostra-Pris.