Ungarnske Uldgrise på Birthesminde

Den Økologiske Gård Birthesminde

Foto: Birthesminde
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Økologisk gårdbutik med fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd.
Adresse

Tempelvej 14

4390 Vipperød

Kontakt

E-post:info@birthesminde.dk

Telefon:24 20 04 83

Mobile:21 99 18 11

"Det ligner den rene idyl: efterårssolen står højt på himlen, ænderne og gæssene snadrer, en flok sortbrogede smågrise ræser rundt i det høje græs, og Maria Bojsen kløer en af sine ungarske uldgrise på maven. Men idéen bag det økologiske landbrug i Arnakke er ikke idyllisk, og Birthesminde er ikke en hyggegård eller et museum for gamle husdyrracer. Det er seriøs business med en hundrede procent økologisk produktion og en idealistisk holdning til bæredygtighed og dyrevelfærd." - Jette Bundgaard, Nordvestnyt. 

Birthesminde er en økologisk gård og gårdbutik, der prioriterer dyrenes velfærd og gårdens bæredygtighed. Du finder gården i naturskønne omgivelser, mellem Holbæk og Roskilde, med en smuk udsigt over Tempelkrogen, den sydligste del af Isefjorden. 

Besøg Birthesmindes gårdbutik

I den lille gårdbutik på Birthesminde finder du det bedste økologiske grisekød af høj kvalitet. Her kan du købe spegepølser, æg, mel, kaffe og en masse andre lækkerier. Bemærk, at der er selvbetjening i butikken, der er åben alle dage kl. 10-17, også på helligdage. 

Om søndagen kan I møde gårdens ejere, der står klar til at hilse på dig i gårdbutikken. 

Dyrene på gården Birthesminde

Her er grisene ikke som dem, vi er vandt til at se. Gården avler nemlig ungarske uldgrise og sortbrogede landracegrise. Birthesminde producerer grise på grisenes præmisser.

Udover grise, har gården også gæs, høns, ænder og køer, der alle lever godt, ude i det fri.  

Økologi-certificerede dyr

Alle dyrene på Birthesminde er økologi-certificerede og certificeret under Dyrenes Beskyttelse. Grisene er sortbrogede danske landracegrise og Mangalitza, ungarske uldgrise. Begge racer er gamle racer, som har en langsom vækst, hvilket typisk giver mørkt smagfuldt kød. Kvaliteten bliver yderligere forbedret ved at vi sikrer, at dyrene får et godt og værdigt liv. Grisenes haler kuperes ikke, vi bruger ikke næseringe i trynerne, smågrisene bliver hos moderen indtil hun naturligt fravænner dem, ligesom vi holder grisene i små, naturlige flokke.

Grisenes foder er recirkulerede produkter, hvilket gør, at kødproduktionen udleder mindre CO2. 

Adresse

Tempelvej 14

4390 Vipperød

Facilities

Gårdbutik

Ø-mærket

Økologisk produktion

Økologisk gårdbutik

Sidst opdateret af
VisitHolbæk