CLAY keramikmarked, Lillebæltværftet

Foto: VisitMiddelfart
Begivenheder
Begivenheder
Signe Kählers bidrag til udstillingen POTTEMAGERI! Signe Kähler er lige som sin far, Lars Henrik Kähler, at finde blandt de pottemagere, man kan møde på værftet.
Adresse

Havnegade 98

5500 Middelfart

Keramikmarked i nye rammer på Lillebæltværftet på Gl. Havn
CLAY’s keramikmarked er som noget nyt i år flyttet ud af museet og ind i de stemningsfulde rammer på Lillebæltværftet få minutters gang fra museet. Markedet finder sted lørdag d. 11. maj fra kl. 10 til kl. 16.

Det er CLAY Venner og Dansk Pottemagerforening, der sammen med CLAY arrangerer markedet, der er blevet til i samspil med museets aktuelle udstilling POTTEMAGERI! – en udstilling som hylder lerets håndværkere og markerer, at Dansk Pottemagerforening af 1894 har eksisteret i nu 125 år.

Normalt holdes der kun et årligt keramikmarked på CLAY, men på grund af udstillingen bliver der i år hele to keramikmarkeder, nemlig nu den 11. maj og igen den 14. september. På markederne finder man en række medlemmer af Pottemagerforeningen ved boder, hvorfra de vil sælge deres keramik.
Man finder Lillebæltværftet ved det idylliske Gl. Havn, Havnegade 98 i Middelfart.
Det er gratis at besøge keramikmarkedet. Hvis folk bagefter ønsker at besøge museet og se mere pottemageri, så er der 10 % rabat på billetten. Her vil man denne dag også kunne opleve duften af vådt ler og høre drejeskiven summe i det arbejdende værksted, der er en del af udstillingen.



Adresse

Havnegade 98

5500 Middelfart

Facilities

Kunst

Marked

Maritim begivenhed

Sidst opdateret af