©  Foto:

Shelterplads i Bække Anlæg

Shelterpladsen i Bække Anlæg ligger i rolige omgivelser ganske tæt ved Hærvejsruten i Bække.

Mellem høje træer og med god udsigt over anlæggets store flotte sø kan man nyde en nattesøvn på Hærvejsrejsen eller turen på Kyst til Kyst-stien. Anlægget i Bække ligger lige ud til Hærvejens cykel- og vandrerute. I anlægget findes også en legeplads. 

Shelterpladsen rummer 4 shelters med plads til ca. 8 personer i hver. Der er to helt nye shelters og 2 lidt ældre. Der er mulighed for at tænde bål, når vejret tillader det.  Der adgang til drikkevand ved toiletbygningen i tilknytning til stadion lige ved siden af. 

Det er gratis at bruge shelterpladsen og der skal ikke bookes. Stedet er mindre egnet for kørestolsbrugere eller gangbesværerede.

Shelterpladsen er drevet af Bække Borgerforening.

Afstande:
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0 km
Kyst-til-Kyst-vandreruten: 2,2 km

Andre faciliteter:
Tæt ved de to shelters ligger klubhuset til Bække Stadion. Her er der i 2018 renoveret toiletter. Overnatter du på shelterspladsen i perioden fra den 1. april til 1. oktober er der åbnet mellem kl. 6.00 til 22.00. Kommer du mellem oktober og april, så kan du i Brugsen i Bække ca. 400 fra shelterpladsen låne en nøglebrik. 

Indkøbsmulighed: Dagli' Brugsen i Bække, 400 m fra pladsen 

I forbindelse med Hærvejsudstillingen i Den gamle Rutebilstation - lige overfor Brugsen i Bække - er det muligt at få sig et bad. Der er åbent i sommertiden om eftermiddagen, og er døren låst kan du i Brugsen på den anden side af gaden låne en nøglebrik. Badefaciliteterne er stillet til rådighed af de lokale borgere i Bække, og du er meget velkommen til at skrive dit besøg i gæstebogen. 

I tilknytning til shelterpladsen ligger en hestefenne, hvor der kan være to heste. Det er gratis at benytte fenne og den skal ikke bookes.