Camp Aastedbro Bed & Breakfast

Lige ned til Gudenåen ligger denne hyggelige oase som et oplagt valg til overnatning på kanoturen på Danmarks eneste flod. Den gamle kro er indrettet med hyggelige dobbeltværelser og charmerende hyggekroge. I baghaven ligger også en teltplads.

Aktiv ferie i lækre omgivelser

Med sin placering ved bredden af Gudenåen er Camp Aastedbro det ideelle valg til rast på kanoturen på Gudenåen. Mange naturelskere kender således til den idylliske teltplads, der ligger ved en 300 år gammel kro. Hovedhuset til kroen er blevet omdannet til en Bed & Breakfast med seks dobbeltværelser og i den idylliske kro serveres dagligt morgenmad til stedets gæster. På grunden er der ydermere en italiensk cafe, der serverer ægte italiensk middags- og aftensmad samt italiensk is.

De naturskønne udendørsarealer er præget af hyggelige gårdhaver og terrasser, liggestole og hængekøjer, blomster, bålsteder og 100 kulørte lanterner i træerne.

 

Overnatning med gode faciliteter

Ikke alle friluftsmennesker har en kærlighed for primitiv overnatning. Hvis du ønsker en ferie på Gudenåen med en høj grad af komfort, så råder Camp Aastedbro over seks skønne dobbeltværelser med behagelige senge. Der er fine toilet- og badefaciliteter samt en stor fællesstue og køkken. Der er fri internet og mulighed for at låne diverse inde- og udendørsspil. Du kan også tage et spil Playstation og også få udleveret en Chromecast til dit TV på værelset.

 

Få stillet sulten

Camp Aastedbros spisested serverer morgenmad og tilbyder at lave sandwich to-go til dem, der skal sejle videre op ad Gudenåen. De italienske kokke serverer lækre specialiteter fra deres hjemland til frokost og aften, så du har mulighed for at nyde maden til lyden af den rislende Gudenå.