Café på Årø Vingård

Kig forbi Årø Vingård og smag en af de lette frokostretter sammen med et glas af den lokale vin.

På Aarø bliver der generelt arbejdet meget med produktion af fødevarer og på Årø Vingård bliver nogle af disse lokale ingredienser, som f.eks. varmtrøget laks fra Årø Fiskerøgeri, brugt til lækre, lette frokostretter i deres café.

Så efter en god gåtur, hvor du måske har besøgt den store naturlegeplads eller taget et spil parkgolf, kan du komme forbi og smage de lokale råvarer på Årø Vingård, sammen med nogle af vingårdens egne produkter.

Sid i den dejlige pejsestue, på terrassen eller i den hyggelige lounge i væksthuset. Under alle omstændigheder er der garanti for havudsigt.

Er I en gruppe, må I gerne ringe inden jeres besøg, så det kan blive planlagt bedst muligt.

Se menukortet her.