Bunkertur

Rundt om bunkerne på Løkken strand

Løkken var under 2. verdenskrig en del af det tyske befæstningsanlæg "Atlantvolden" der strakte sig fra Norge til Spanien. Løkken blev under besættelsen udbygget til en tysk støttepunktsgruppe bestående af både infanteristillinger og kystbatteri. I byens yderområder og i plantagen midt i byen ligger endnu mange bunkere. På stranden nord for Løkken ved Furreby ligger næsten et helt kystbatteri nu på stranden som et resultat af, at Vesterhavet har taget klitterne. Flere af bunkerne ligger endda ude i havet. 

På turen fortælles om den tyske strategi, Løkkens befæstning og selve bunkerbyggeriet samt bunkerne til beskyttelse af civilbefolkningen. 

 

Mødested: Løkken Museum, Nørregade 12, 9480 Løkken. Tilmelding er ikke nødvendig.
Turlængde :
ca. 3 km.
Turleder:
Cand. mag. Poul Wilhelmsen