©  Foto:

Blokhus Natur Camping

Velkommen til Blokhus Natur Camping - Outdoor life & Simple Living. På Blokhus Natur Camping kan du prøve det vilde, enkle liv i naturen - uden at undvære dagligdagens bekvemmeligheder.

Hos Blokhus Natur Camping er det muligt at tjekke ind udenfor receptionens åbningstid. Har I en bookning hos Blokhus Natur Camping er der fri ankomst efter kl. 14.00 og hyttebookning fra kl. 15.00.

Blokhus Natur Camping har også vinter åben. Book hjemmefra eller på farten, da reception og butik er lukket i vintermånederne.
Skulle der opstå problemer eller spørgsmål kan I altid kontakte os på mail eller telefon.

Her bor du mellem træer, buske, volde og højt græs. På pladsens areal finder du desuden en sø.

Campingpladsen har en unik beliggenhed direkte i naturen og med store naturattraktioner samt byliv tæt på. I nærheden af pladsen finder du blandt andet Vesterhavet, Klitplantagen, Gateway Blokhus samt bylivet i Blokhus.”

Har I ikke selv telt eller campingvogn, kan I leje en bjælkehytte, et naturskjul eller et af vores store luksustelte med rigtige senge.

På campingpladsen er der legeplads med hoppepude, boldbane, butik, og 2 toiletbygninger (bad og varmt vand er inkluderet i prisen), med bl.a. store familierum og puslerum.

Gæster kan få adgang til reduceret pris hos Blokhus Feriecenters Badeland. Spørger i receptionen hvordan.

Blokhus Natur Camping er en ombygget campingplads. Vi har ladet naturen gro ind over os, så der nu mulighed for at prøve livet i naturen af på en nem og let tilgængelig måde. Lav mad på bål, saml urter lige ved teltet, eller gå på opdagelse i vores højbede eller jordbærbed. Lad børnene lære om naturen imens de leger lige midt i den. Nyd stilheden, friheden, roen og vores unikke fugle- og dyreliv.  En herlig friluftsferie for hele familien.