Kort der viser den blå Kløversti i Nyborg

Blå Kløversti Nyborg

Foto: Google Maps/VisitNyborg
Aktiviteter
Turforslag
Den Blå Kløversti, er en tur rundt i Nyborgs industriperiode, hvor du kan opleve historien om Nyborg som færge-, tog- og industriby. Turen er 5,7 km. 
Adresse

Vesterhavn 3a

5800 Nyborg

Blå Kløversti i Nyborg er en tur rundt i Nyborgs industriperiode. 

Blå sti bevæger sig gennem historien om færge-,  tog- og industribyen Nyborg, der har været og stadig er et trafikalt knudepunkt for rejsende fra hele landet, hvilket har været med til at definere byens historie i mere end 800 år. For mindre end 20 år siden var det færge- og togtrafikken, som satte sit præg på Nyborg by. I dag er det stadig tog, men i høj grad også Storebæltsbroens tilstedeværelse som sætter sit aftryk på byen. Nyborg er en by i bevægelse!

Stien fører dig østpå langs havnen og den gamle voldgrav hen til Chr. Hansens have, som ligger på Prins Frederiks Bastion og er en lille grøn oase midt i havne-/industrikvarteret. Herefter går turen langs den gamle stationsbygning forbi Cirkuspladsen, hen til den nye stationsbygning, som blev opført i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen.

På Cirkuspladsens store grønne område kan du få inspiration til motionsøvelser.

Fra togstationen bliver du ledt igennem et af Nyborgs industrikvarterer og videre ud til industrihavnen. Her løber stien sammen med den sorte sti og følger den gamle kirkesti langs havnen ind mod byen. På Kirkestien kan du opleve et rigt fugleliv, og hvis du tager en afstikker ud til vandet, er der en chance for at se både marsvin og sæler. Kirkestien er bevaret, til trods for at den løber igennem industriområdet, hvor fx Fortum (tidl. Kommunekemi) danner rammen om din tur. På arealerne etableres der i disse år også virksomheden Elysium Nordic. Området er således ikke idyllisk natur, men viser nogle af verdens førende miljøvirksomheder og understreger Nyborgs vækst fra kongeby til moderne industriby med et globalt og bæredygtigt aftryk.

Den sidste del af turen går, forbi området med Musikskolen og Sundhedshuset, der tidligere har haft funktion som epileptikerhjem og børnehospital og videre gennem et af Nyborgs boligkvarterer. Her munder den ud i de gamle færgelejer, hvor DSB i årtier sejlede togrejsende på tværs af landet. Resten af turen går langs havnen over Kongens Skibsbro, som har været Nyborgs centrale anløbsbro fra middelalderen til slutningen af 1950'erne inden du er tilbage ved udgangspunktet.

Praktisk information

Alle fire Kløverstiruter starter på Vesterhavn 3a, 5800 Nyborg og er skiltet i retning MED uret. Få en folder hos VisitNyborg, ved startstedet eller find ruterne på Endomondo til både Android og iOS.

Vi glæder os til at vise dig spændende og anderledes oplevelser i Nyborg inden for såvel kultur som natur. Kløverstiruterne er fra ca 2,5 til godt 33 km. Flere af ruterne kan også kombineres, så de bliver længere eller kortere efter behov.

God tur!

OBS: strækningen fra punkt 3 til 6 er igennem industriområdet via den gamle kirkesti på grus. Ruten kan dog forholdsvis let cykles på alm. cykler stadigvæk.

Adresse

Vesterhavn 3a

5800 Nyborg

Facilities

For hele familien

Naturoplevelser

Kultur og historie

Cykelture

Afmærkede cykelruter (Følg den blå kløver i retning MED uret)

Vandreture

Længde i km. (5,7)

Højdemeter (10)

Selvguidede ture

Sværhedsgrad (Let)

Fortsett:

Relaterte produkter

Se mer
Sidst opdateret af
VisitNyborg / Nyborg Turistbureau