©  Foto:

Cykelrute: Moser, mølle og motion - 20 km

Oplev de små landsbyer og smukke landskaber vest for Nysted! Oplevelsesruten "Moser, mølle og motion" er en kort og smuk tur på 20 km. Ruten starter i Nysted, ved turistinformationen på havnen, og er perfekt for hele familien.

Cykelruten går igennem det flade kystlandskab vest for Nysted, forbi Ålholm Slot, den idylliske landsby Stubberup og den smukke Herritslev Mose, der ligger helt ud til Østersøen.

Man kan tage et hvil ved picnicpladsen i Stubberup Mose, eller vente til man når Bregninge kirke i landsbyen Grønnegade. Kirken er ganske lille og uden tårn, men til gengæld er der en klokkestabel af træ, hvor klokken hænger.

Øst for Grønnegade passerer man to fine dysser.
I Kettinge kan man besøge en parklignende tidligere grusgrav, en mølle og købe forfriskninger.

Hele turen går ad små veje uden synderlig trafik, i et behageligt fladt landskab.

Læs mere og se kort over ruten i Naturlandets folder her.

Følg ruten i appen Naturlandet Lolland-Falster, så får du endnu flere oplevelser undervejs! Du finder ruten under "Naturlandets oplevelsesruter" i appen.

Cykelruten er en af Naturlandets 19 lokale oplevelsesruter, som er skiltet med symboler - du skal bare følge ”møllen”. Ruten starter og slutter ved havnen i Nysted, se kortet herunder.