Bagekursus i Kornets Hus: Fuld af smag - bagning med fuldkorn
Et bagekursus med smæk på smagen. Lær at bage saftige, smagfulde brød med masser af fuldkorn.

Få veibeskrivelse
Guldagervej 501
9800 Hjørring
Et bagekursus med fuldkornet i centrum og masser af smag. Du lærer at bage saftige speltbrød med biga, svampede sandwichbrød med fordej og smagfulde surdejsboller med flager. Vi arbejder både med gær og surdej, og sammen oplever vi, hvordan brød med fuldkorn kan være en både smagfuld og saftig oplevelse.
På bagekurset lærer du også, hvorfor mel af hele kerner giver mere smag, og hvorfor bageprocessen er vigtig for næringsværdien af dit brød. Du vil efterfølgende forstå, hvorfor tiden er en vigtig faktor og hvorfor en form er uundværlig til bagning af brød med fuldkorn.
Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål, så du efter kurset føler dig rustet til at bringe bageteknikkerne med hjem i eget køkken.
Det er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har kendskab til surdej.
Kurset er inkl. kaffe/the ad libitum samt frokost. Du får desuden opskrifter, surdej, dej og friskbagt brød med hjem.
Tid: kl. 10 - 15
Pris: 1150 kr.
Kontaktinformasjon
- Email: info@kornetshus.dk
- Phone: +45 77 33 11 11
Sist oppdatert av::VisitNordvestkysten, Hjørringinfo@visitnordvestkysten.dk



