New Course i HimmerLand

New Course er vores European Tour bane, som bruges til Made in Denmark og Challenge Tour. Det er også her man finder hul 16 “Himmerland Hill”, som har opnået en næsten legendarisk status på European Tour.

Med ikke mindre end 5 forskellige tees, kan alle få fornøjelsen af en runde på New Course. Banen varieres og giver nye udfordringer efter handicap.

En smuk golfoplevelse

New Course er designet af den internationalt anerkendte golfbanearkitekt, Philip Spogárd.

Banen ligger smukt i det karakteristiske landskab, og der er god plads mellem hullerne, som skaber en dejlig naturoplevelse. Både greens og bunkers er designet så de fremstår så naturskabt som muligt – som om de har ligget der i mange år. Det giver banen en helt unik karakter og skaber harmoni mellem banen og omgivelserne.

De enkelte huller kan spilles på forskellige måder og ændrer karakter afhængig af pinplacering. Det er derfor en bane med mange hemmeligheder, der venter på at blive opdaget, og der gør, at man får lyst til at spille den igen og igen.

 

Læs mere om golf i HimmerLand her.