©  Foto:

Atelier Charlotte Bøgh Aagaard

I Greve er der mulighed for at opleve Charlotte Bøgh Aagaards betagende og dynamiske malerier i kunstnerens atelier.

Charlotte Bøgh Aagaard er inspireret af de overordnede samfundsmæssige strømninger, hvor den turbulente verden, der omgiver os, kræver stor fleksibilitet hos det enkelte menneske. Charlotte Bøgh Aagaard arbejder ud fra tankegangen om, at mennesket har brug for plads til fordybelse og ro for at kunne kapere verden og skabe fokus.

I kunstnerens malerier indgår der kontraster i flere dimensioner, ligesom naturen altid er med som et vigtigt element og med til at skabe et nuanceret billedsprog.

Charlotte Bøgh Aagaards malerier er udtrykt figurativt, men har også tydelige abstrakte dimensioner.

Atelieret er åbent hver torsdag kl. 15-19 eller andre dage efter aftale.