Artisteri | Contemporary Art Gallery

Samtidskunstgalleri af højt kunstnerisk format. ARTISTERI er specialiseret i international konceptuel illustration i mindre, eksklusive oplag. Året rundt afholdes månedlige events og artists talks.

Kunstgalleri og atelier Artisteri, hvor Andrea Ucini arbejder og udstiller, ligger på Hundested Havn i et af de gamle renoverede fiskerhuse. Galleriet er en del af det kunstneriske og kulturelle miljø, hvor kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier findes side om side.

International illustrator

Andrea Ucini har i nogen tid arbejdet som illustrator for forskellige forlag, magasiner og teatre. Han har bl.a. arbejdet for New York Times, Washington Post, Boston Globe, Wall Street Journal, Weekend Avisen, Sunday Times, Times, Economist, Guardian, Politiken og mange flere.

Børn skal have kvalitet

Artisteri byder folk I alle aldre velkommen. Galleriet har et særligt rum forbeholdt børn, ud fra tanken om det vigtige i at børn møder kunst af høj kvalitet i en tidlig alder. I Børnenes Sorte Box kan de opleve forskellige udstillinger i børnehøjde med originale kunstværker af moderne børnebogsillustratorer.

Læs mere om Gallerie Artisteri på Hundested Havn